Om mig
Tina Anna Skovby
Jeg er 51 år gammel, født og opvokset på Lolland – men flyttede til Djursland i 2018. Nu bor jeg på et lille landsted i Kolind.
Mine behandlinger tager udgangspunkt i de anerkendende socialpædagogiske principper, psykoterapi og hypnoterapi, hvor jeg møder dig på dine præmisser og tilpasser behandlingen efter dine behov. På den måde opnår jeg den troværdighed og tillid, som er altafgørende i relationen. Det gælder også i det tværfaglige arbejde og formidlingen af min egen faglighed.
Jeg arbejder systematisk og selvstændigt, men er meget opmærksom på at søge sparring med relevante samarbejdspartnere. Jeg udviser pålidelighed og vedholdenhed i mine relationer og er oprigtig i mit arbejde og min tilgang til både borgere, klienter og kolleger.
Som tidligere ejer og leder af eget Ridecenter har jeg stor erfaring med at træffe mange beslutninger og jonglere med mange bolde. Jeg er god til at skabe overblik og holde hovedet koldt i pressede situationer og er også klar til at tage den svære samtale. Jeg er åben og fokuseret i opgaven, samtidig med at jeg har fokus på vigtigheden i at være nærværende og engageret i samspillet.