Den givende relation
Terapi-ridning
Behandling med heste
Hvad er det hesten kan, som vi mennesker ikke kan sætte ord på?
De lytter – og svarer aldrig igen. De lader sig kramme – men krammer ikke (nødvendigvis) igen. De er til stede – omend vores sind ikke er det.
Ofte har børn og unge med udfordringer svært ved relationer. Dog er det mest de menneskelige relationer, der tricker. Derfor har vi i mange årtier benyttet hesten som terapeutisk redskab til at komme tættere på – og måske endda åbne mere op. Hesten bliver her brugt som “Det fælles tredje”. Som terapeut benytter jeg mig ofte af dyr og deres uendelige tålmod og kærlighed til mennesker. Jeg benytter deres evne til at give – men ikke tage.
Få hjælp til dine udfordringer
Terapi-ridning kan hjælpe børn, unge og voksne med både fysiske og psykiske udfordringer, herunder
- ADHD
- Angst
- Muskelsvind
- Mindre fysiske handicaps
- Tilknytningsvanskeligheder
Sådan foregår det
Terapiridning behøver ikke nødvendigvis at inkludere ridning. Tør du ikke at sætte dig op på en hest, så kan det være, at du blot har brug for hestens nærvær og tilstedeværelse. Det er helt op til dig, hvad du vil med din terapitime.
Jeg stiller gerne en hest til rådighed hjemme hos mig – men har du selv hest eller adgang til en hest, du ønsker at bruge, kan sessionerne også foregå hos dig eller andetsteds.
Professionel behandling
Heste har altid været en stor del af mit private og professionelle liv og virke. Jeg er uddannet ridepædagog og handicapinstruktør – og i 20 år har jeg drevet et større ridecenter på Lolland målrettet børn, unge og voksne fra bl.a. plejefamilier, bosteder, opholdssteder og væresteder.
Priser
Alle forløb koster 700 kr. for 45 min. Du kan betale via MobilePay, bankoverførsel eller kontant.
Kørsel udover 15 km fra min hjemmeadresse faktureres med kr. 4,- pr. kørt km.
Ved længerevarende forløb, kan der laves særpris.